(Last Updated On: 17. august 2021)

Rødvig/Holstebro: Roklubben Stevns var i weekenden til en af årets store og vigtige regattaer, nemlig Årgangs Regattaen i Holstebro.

I midten ses årgangsmester Anna Iversen fra Roklubben Stevns. (Privatfoto)

Fra Roklubben Stevns stillede Anna Iversen og Karen Feld Andersen op i dobbelt sculler U15, hvor de efter et løb i hård vind og kraftig regn blev nummer fem i A-finalen.

Jakob Iversen og Nikolaj Hausmann Olsen roede dobbelt sculler U16 og kom på en tredjeplads i deres A-finale, mens Kristina Bech Nielsen blev nummer to i sin single sculler U14.

Anna Iversen blev årgangsmester i piger U15, med fem sekunder foran Holstebro.

Isabella Bache, som tidligere har roet i Roklubben Stevns og nu roer i Roskilde Roklub, blev ligeledes årgangsmester med sin romakker Silje Trender i dobbelt sculler U17 og får nu mulighed for at komme til udtagelse til landsholdet.

Søndag den 15. august blev der afviklet TU cup (Talent Udviklings cup)

Sofie Steffensen og Karen Feld Andersen, som ikke har roet sammen før, fik fjerdepladsen i mix båd, mens Anna Iversen og Mejse Østergaard fik en flot førsteplads i samme løb.

Lige efter kom Karen, Anna og Sofie ud i en dobbeltfirer, med Selma Kuhn og fik en fjerdeplads.

Kristina Bech fik en tredjeplads i B-finalen, mens Nikolaj Hausmann blev nummer to i sin B-finale.

– Vi havde alle et fantastisk regatta, med hygge og masser af roning, slutter Karen, Kristina og Anna på vegne af alle deltagerne fra Roklubben Stevns.

Skriv en kommentar