(Last Updated On: 28. juni 2021)

Stevnsbladet har bedt formanden for Store Heddinge Boldklub, Mikkel Hoffmann-Rasmussen,
vurderer Danmarks kamp mod Belgien.

Mikkel Hoffmann-Rasmussen i 2019 da DBU havde kåret Store Heddinge Boldklub til Årets Fodboldklub i Danmark. (Arkivfoto)

 

Mikkel Hoffmann-Rasmussen: Hvad var kampens højdepunkt?

Højdepunktet for mig, vi kan også sige vendepunktet, var da Kevin de Bruyne kom på banen fra anden halvlegs start. Han kom ind og gjorde forskellen. Han er én af verdens absolut bedste  og det er bare en fornøjelse at se på.

Var det det rigtige hold som vandt?

Det var i hvert fald det mest kyniske. Danmark dominerede kampen, og var i første halvleg bedst på alle parametre. Det var den helt naturlige udvikling, at Belgien blev mere boldbesiddende i anden halvleg, især efter indskiftningerne de lavede i pausen. Synes Danmark fortjente et point.

Hvor viste Danmark styrke og hvor svaghed? 

Danmarks styrke var den utrolige arbejdsindsats og store disciplin. Der blev virkelig arbejdet for holdet, Eriksen – ja, for hele nationen.
Svaghed var der ikke meget af i kampen mod Belgien. Vi må ikke glemme, at Belgien topper verdensranglisten. Jeg ærgrede mig dog to gange over, at Martin Braithwaite ikke havde øje for sine medspillere i stedet for selv at tage afslutning, så det kunne være kampens svaghed

Hvis du var landstræner, hvad ville du have gjort anderledes?

Jeg ville nok ha’ startet med en anden start 11’er. Hjulmand havde set helt rigtigt med bl.a. Mikkel Damsgaard. Godt han er landstræner og ikke mig!

Hvor langt vil Danmark gå?

Jeg har for starten tippet Danmark til at tabe finalen til Frankrig. Det var før den underlig og trist kamp mod Finland, som jo ikke gav point på kontoen. Resultatet mod Belgien, verdensranglistens nummer et, var forventeligt, så nu venter en meget spændende kamp mod Rusland, hvor flere andre resultater også skal gå Danmarks vej. Kommer vi videre fra puljen, så kan alt ske. Udsigten er dog ikke den bedste, og flere andre hold har set stærke ud. Hjertet siger stadig finale, fornuften siger kvartfinale, men nu skal vi lige videre fra gruppespillet.

EM-kampen Danmark vs Rusland den 21. juni vil blive vurderet af formanden for AIK 65 Strøby, Carsten Larsen.

Skriv en kommentar