(Last Updated On: 28. marts 2017)

Den nyvalgte bestyrelse i Stevns Integrationsforening. Fra venstre: Kobi, Mohammed, Majiid, Hiwote og Abdikarim. (Privat foto)

Stevns: Der er fødselsdagsfest i Stevns Integrationsforening. Og man tror ikke sine egne øjne. Foreningen fylder blot to år. 2 år! Og så har den allerede afholdt over 40 møder.

Stevns Integrationsforening har netop afholdt generalforsamling. Siden foreningens stiftelse i februar 2015, har foreningen afholdt masser af medlemsmøder, og været med i afholdelse af arrangementer, som “Åbent hus for flygtninge”, “Smag på verden”, julefester, sommerfester og nytårsfester.

Rådgivning og jobhjælp

Til mange af disse arrangementer har foreningen fået økonomisk støtte. Og derfor takkede foreningens formand også Lions Club, Rotary og andre, der har bidraget til arbejdet.

Stevns Integrationsforening har været med i dannelsen af lokale tiltag, som særlig rådgivning for flygtninge, fremskaffelse af praktikpladser, job med løntilskud eller regulære jobs.

Støtter integration

Foreningens mål er, at fremme integrationen. På generalforsamlingen blev der valgt en ny bestyrelse:

Formand blev Abdikarim Mahamoud, Kobi Shoejai satte sig på pengekassen, og Mohamed Kasim Ibrahim, Hiwote Gerensay og Majid Mehrjooi tog de resterende bestyrelsesposter.

Medlemmer søges

Bestyrelsen har stor hjælp i Jens Barfred, som hjælper foreningen med stort og småt.

Det er også ham, som man kan kontakte, hvis man vil vide mere om kommende aktiviteter eller sættes på en mailliste: jens@barfred.dk

Her kan man også blive medlem. Og hvis man på Facebook skriver stevns, integration, forening, så kan man få meget mere at vide.
sky

 

Skriv en kommentar