(Last Updated On: 18. august 2020)

Henrik Ravnemose (tv) og Helge Sidor inviterer til femretters vinmenu i Strøby Egede Forsamlingshus anno 1942. (Privatfoto)

Strøby Egede: Strøby Egede Forsamlingshus anno 1942 holder fredag den 28. august første vinaften under de nye forpagtere.

Aftenen byder på velkomst med snacks, fem retters menu med vine, og der sluttes af med kaffe og sødt.

Helge Sidor fra Compagniet præsenterer sine vine denne aften, hvor de er sat sammen med retter kreeret af Henrik Ravnemose, den nye forpagter.

Helge Sidor og Henrik Ravnemose har gennem flere år samarbejdet omkring mad og vin. Deres passion og viden på området er ikke til at skjule.

Aftenen var oprindelig planlagt til at være i et af forsamlingshusets mindre lokaler, men grundet retningslinjerne i forhold til Corona er arrangementet flyttet til den store sal, så alle kan føle sig i trygge omgivelser.

Der var ved redaktionens deadline endnu få ledige pladser til den spændende aften.

Skriv en kommentar