(Last Updated On: 5. marts 2020)

Store Heddinge: Brandvæsen og politi måtte onsdag den 4. marts kl. 10.57 rykke ud til en ildebrand i et hus på Overdrevsvej.

Branden var på husets førstesalg, og det lykkedes brandvæsenet at slukke branden efter en halv times indsats. Førstesalen var på det tidspunkt udbrændt.

To personer – en 37-årig kvinde og en 42-årig mand – havde reddet sig selv ud, men blev dog begge kørt til kontrol på skadestuen for eventuel røgforgiftning.

Politiet forlod området ved middagstid, mens den brandtekniske undersøgelse for at finde brandårsagen først gennemføres på et senere tidspunkt. Her arbejder brandefterforskere ud fra en tese om, at branden formentligt er opstået på et børneværelse og måske i noget elektronisk udstyr.

Senere samme eftermiddag, omkring kl. 17.00, måtte brandvæsnet igen forbi brandstedet til en kontrol, idet nogen havde bemærket lidt røg fra stedet og derfor havde slået alarm.

Ifølge politirapporten kom ingen til skade ved branden.

Skriv en kommentar