(Last Updated On: 4. maj 2021)

Coronadigt skrevet af en læser:

Så blev loftet sat op til ti
Vi har stadig en pandemi
Men nu kan vi blive tatoveret
Hvis vi er blevet vaccineret.

Gå til frisør og flyve med SAS
Hvis vi har et gyldigt coronapas
Og man kan godt vise samfundssind
Mens man ligger og slikker solskin!

Tænk hvis vi vågned’ en morgen
Og det var besluttet på Borgen
At nu var forsamlingsloftet én
Så måtte vi alle stå på egne ben.

Stå helt alene når vi står i kø
Lære at sejle vores egen sø
Men under den hvide bro
Må der ikke sejle en båd med to.

Hele dagen fra morgen til kvæld
Må vi kun hænge ud med os selv
Men kan de virkelig alvorligt mene
At vi skal gå i parterapi alene?

Vi må sværme alene i måneskin
Og kysse os selv på vores kind
Senere når dagen går på hæld
Så må vi helt alene putte os selv.

Politiet har snart også fået nok
For de må ikke fange bander i flok
Over alle bjerge er Benny og Kjeld
Og Egon må arrestere sig selv.

Hvis man leder efter en m/k
Sådan en kan man skam ikke få
Så det er rigtignok et held
At man kan være kæreste med sig selv.

En duet skal synges solo på en scene
Og en tandem skal man cykle på alene
Man må kun skåle med sig selv
Men det gør mange sikkert alligevel.

Kære rare socialdemokrater
Og jeres folketingskammerater
Hvis dette cirkus ikke snart er forbi
Så stemmer vi på et andet parti.

Inger Arndt
Digevangen 47
Store Heddinge

Skriv en kommentar