(Last Updated On: 16. juli 2021)

Udendørsaktiviteter for hele familien med Østsjællands Museum

Der er flere guidede vandreture at vælge imellem. (Pressefoto: Østsjællands Museum)

Stevns/Faxe: Gennem hele sommeren byder Østsjællands Museum på en række udendørs aktiviteter for hele familien.

– Tag på en guidet fossiljagt i Faxe Kalkbrud, en vandretur i Faxe Kalkbrud, hvor vi fortæller om bruddets historie eller vandreture på Stevns Klint, hvor vi dykker ned i 66 millioner års dramatisk historie, lyder det fra arrangørerne, som videre kan oplyse, at de to vandreture på Stevns Klint begge starter ved Koldkrigsmuseum Stevnsfort; den ene går sydpå tur retur til Boesdal Kalkbrud og Korsnæb, mens den anden går i nordlig retning til den gamle kirke i Højerup og retur.

For børnene har Østsjællands Museum særligt i år lagt sig selen med flere sjove aktiviteter, både i form af små skattejagter og store udfordringer. På sommerferieprogrammet er både fossiljagt, sporleg og hemmelige gåder, som skal løses og en miniudgave af en militær øvelsesbane.

Læs meget mere om de forskellige ture og børneaktiviteterne på oesm.dk.

Skriv en kommentar