(Last Updated On: 2. april 2014)

 

Cafeens køkken er indrettet i konditor Hinges gamle bageri, hvor der nu laves varm mad 
Per-Jensen
Frivillig Per Jensen har sammen med to andre knoklet for at sætte Café Stevnens køkken og kælder i stand. (Foto Charlotte Skøtt)

STORE HEDDINGE: Det er to af cafeens ”gaster”, dvs. frivillige, der har hænderne skruet godt på, der primært har fået køkkenet op at stå. ”Det har taget over et halvt år – to rum og kælderen”, fortæller Per Jensen, der er frivillig. Sammen med Georg Schneider, en ung mand fra Kommunens ”Stjernehold” og hjælp af professionelle til de opgaver, der krævede det, har trekløveret knoklet med at få køkkenet gjort klar, så det kunne blive godkendt af Fødevarestyrelsen m.fl. Inventar fra svømmehal ”Alt rustfrit inventar i køkkenerne har vi fået fra den gamle, nu nedrevne svømmehals køkken. Fliserne på væggene har vi fået sponsoreret og vi har måtte rette gulvene op – omkring 40 cm, fordi de var helt skæve”, forklarer Per Jensen, der også fortæller, at for at kunne lave mad til andre, så skal der være et køkken, hvor der kun ordnes grøntsager og et køkken, hvor der kun arbejdes med kød og fisk. I kælderen under køkkenerne er der indrettet forrådskammer. Her er det også planen, at der skal opbevares de grøntsager, der forhåbentlig kan høstes fra en kommende køkkenhave i Café Stevnens baghave. fødevareBanken Café Stevnen har en aftale med fødevareBanken i København. ”Banken” er en non-profit, apolitisk forening, der siden 2009 har modtaget overskudsmad fra fødevareproducenter, landbrug, supermarkeder og grossister og fordelt det blandt organisationer, der arbejder for og med samfundets socialt udsatte – heriblandt børn, kriseramte kvinder og mænd, hjemløse, stofmisbrugere og psykisk syge. ”Vi bor jo et stykke fra København, så vi henter selv nogle af fødevarerne. Det fungerer godt, og vi kan så spare på pengene, som vi kan bruge til noget andet”, forklarer Niels Meisner, mens pressen vises rundt i køkkenet. Gerne flere frivillige Fem inklusive Café Stevnens leder, Niels Meisner, har taget hygiejnekursus på nettet. Det er en forudsætning for at kunne arbejde med mad. Det er Hanne Kristensen, der er frivillig i cafeen, der står for at lave maden. Hanne Kristensen arbejder sammen med frivillig Rikke Ackermann om bl.a. madplaner, mens Rikke Ackermann også sørger for fordeling af vagter blandt de frivillige mm. ”Men vi vil utrolig gerne have flere frivillige. Bl.a. en som kan tilberede varm mad til ca. 20 personer ad gangen og her bruge fire timer om ugen – fra kl. 9 til kl. 13”, siger Niels Meisner. Café Stevnen søger efter flere frivillige til forskellige opgaver bl.a. til køkkenet og til vagter. Værestedet har også planer om at lave en køkkenhave, et kreativt værksted – men du er også velkommen til at komme med dine egne ideer. Ring og snak med Niels Meisner på tlf. 2115 1547. cs

Skriv en kommentar