(Last Updated On: 17. januar 2022)

Måtte overnatte i detention

Strøby Egede: Søndag aften den 16. januar kl. 17.37 fik politiet en anmeldelse om, at en måske spirituspåvirket mand lå og sov på gaden ved Egehaven.

Anmelder var tilfældigt kommet forbi og havde tilbudt sin hjælp, men den sovende mand havde dårligt kunne svare og talte desuden udenlandsk.

Politiet kørte til stedet, og her fik de kontakt til en 49-årig mand fra Litauen med en relation til Danmark.

Den 49-årige var spirituspåvirket i en sådan grad, at han efter politiets vurdering ikke var i stand til at tage vare på sig selv. Derfor blev han frihedsberøvet og taget med til politistationen i Roskilde, hvor han efter et lægetilsyn blev anbragt i detentionen til afrusning.

Politiet beholdt manden i detentionen – også nattens stormfulde vejr taget i betragtning – frem til mandag morgen, hvor han blev løsladt, da politiet på det tidspunkt vurderede ham egnet til at kunne klare sig selv.

Skriv en kommentar