(Last Updated On: 29. marts 2022)


Sidste år var der affaldsindsamling i Holtug Kridtbrud; 23 sække blev fyldt med omkring 230 kilo skrald. (Arkivfoto: privatfoto)

Stevns: I denne uge trækker over 200.000 danskere udendørs i hele landet for at samle skrald, når Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling løber af stablen.

Affaldsindsamlingen kulminerer i weekenden med over tusind lokale indsamlinger i hele landet. F.eks. inviterer Danmarks Naturfredningsforening Stevns sammen med Stevns Klint Verdensarvskontoret og Stevns Kommune til affaldsindsamling på Stevns Fyr søndag den 3. april fra kl. 10 til 13.

Når skraldejagten går i gang, vil sigtekornet være stillet særligt skarpt på cigaretpakker, kaffekopper og andre former for engangsemballage. Dette års affaldsindsamling sætter nemlig fokus på engangsemballage. Men andre former for skrald ryger naturligvis også i affaldssækkene.

Efter indsamlingen vil der være kaffe og kage fra en lokal aktør.

Alle er velkomne til at deltage og mødested er parkeringspladsen ved Stevns Fyr.
rmh

Skriv en kommentar