(Last Updated On: 21. marts 2017)

Dagsobservationer i haven. (Privatfoto)

Stevns Naturcenter: I weekenden den 31. marts til 2. april holder Astronomisk Selskab og Astronomisk Forening for Køge Bugt stjernetræf på Naturcentret.

– Hvis det er stjerneklart fredag og lørdag aften indbyder vi til et kig på årstidens flotteste planeter, stjerner og galakser fra kl. 20.30. Hvis vejret driller er man velkommen til at komme og høre foredrag og se på teleskopudstyr af alle slags og størrelser, siger Jørgen Albertsen på vegne af Astronomisk Forening for Køge Bugt og Astronomisk Selskab.

Han lover, at omkring 20 amatørastronomer med teleskoper vil stå klar til at fortælle og vise aftenens seværdigheder på stjernehimlen.

Lørdag formiddag fra kl. 10 til 12 bliver teleskoperne vendt mod solen – beskyttet med specielle filtre – for at se, om solen skulle være aktiv med solpletter og udbrud.

Alle er velkomne til stjerne- og solkig på Stevns Naturcenter – både i aftentimerne fredag og lørdag samt dagtimerne lørdag formiddag.
rmh

 

Skriv en kommentar