(Last Updated On: 24. januar 2017)

Gør som Max – hjælp sultne børn. Se eventuelt bibliotekets egen film »Gode gerninger« på stevnsbib.dk eller Stevns Bibliotekernes facebookside. (Foto: Stevns Bibliotekerne)

Stevns: »Intet barn må sulte« er overskriften på Danmarks Indsamling 2017, hvor børn kan hjælpe andre børn ved at gøre gode gerninger.

Og du kan også hjælpe til. Kom op på Stevns Bibliotekerne og hent et »Godhedsbevis«, som du skal udfylde med din gode gerning. Der skal kun stå én god gerning på hvert bevis. Beviset – eller beviserne, hvis du har lavet flere gode gerninger – skal du aflevere på dit bibliotek senest fredag den 3. februar, kl. 12. Selv modtager du et fedt armbånd som bevis for din hjælp.

For hvert »Godhedsbevis«, der afleveres, støtter Ole Kirks Fond med 25 kr. til Danmarks Indsamling 2017.

Det store Danmarks Indsamlings-show sendes på DR1 lørdag aften den 4. februar.

 

Skriv en kommentar