(Last Updated On: 16. marts 2018)

Stevns: Søndag var der sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp, og årets resultat blev 18.121 indsamlede kroner samt omkring 2.100 kroner på MobilePay.

Ialt 23 indsamlere var afsted på 20 ruter.

Til sammenligning var der sidste år 85 indsamlere rundt i Stevns kommune, som tilsammen indsamlede godt 51.000 kroner.

– Det er ikke noget prangende resultat, men bedre end ingenting, siger indsamlingskoordinator i Stevns kommune Jørgen Sandgaard.

Flest indsamlere og dermed penge kom fra sognene Lille Heddinge, Højerup og Havnelev. Her fik 17 indsamlere 14.737 kroner på 15 ruter.

Resultaterne for de øvrige sogne, som deltog i dette års indsamling var: Store Heddinge, tre indsamlere, to ruter – 1.590 kroner; Holtug, to indsamlere, to ruter – 1.437 kroner og Varpelev, en indsamler – 357 kroner.

Lyderslev og Frøslev sogne meldte fra på selve dagen, mens de øvrige sogne havde meldt fra forud for søndagens indsamlingen.

På landsplan blev der indsamlet 11 millioner kroner.
rmh

 

Skriv en kommentar