(Last Updated On: 18. august 2020)

Der var både dejlig sol og behagelig skygge til dem som deltog i grillfesten fra Vallø Spisehus. (Privatfoto)

Sport: Vallø Golf blev beriget af dejligt sensommervejr, da der den 8. august blev afholdt Vallø Open.

Der var også rigt på præmier i de tre spillerækker, og så blev Kræftens Bekæmpelse beriget gennem en indsamling.

Store præmier venter

Der var sat op til det helt store med flotte præmier på højkant.

Ved Hole in One på hul 6 kunne deltagerne vinde en bil, som Stevns Autoforum havde sat som præmie, og på hul 13 var der et rejsegavekort på 90.000 kr. sponseret af Prosellers.

– Desværre blev ingen af de to store præmier vundet i år. Bilen var tæt på at ryge, men bolden skal jo i hul for at udløse den store præmie, fortæller Jytte Storm fra turneringsudvalget.

De fem bedste i alle rækker

I alt stillede 106 spillere op, heraf 30 spillere fra andre klubber, og der var pakket en goodiebag til alle med frugtstænger, bolde, tees og pitchfork fra Shoppen samt vand, oplyser Jytte Storm.

Der blev spillet i tre rækker, og på grund af det store deltagerantal, var der præmier til de fem bedste i hver række.

Vinderne af A rækken blev Rino Frivert med 63 slag, Morten Bense nr. 2 med 70 slag, Søren Thygaard Larsen nr. 3 også med 70 slag, Rene Holm nr. 4 med 71 slag og Flemming Jørgensen nr. 5 med 72 slag.

B rækken spillede stableford, og rækken blev vundet af Ken Jensen med 40 point, Kresten Olesen blev nr. 2 også med 40 point, Thomas Mortensen blev nr. 3 med 39 point, Pernille Satsman-Nørhede nr. 4 også med 39 point og Jørgen Wriedt nr. 5 med 38 point.

I C rækken, som også spillede stableford, gik Thomas Ladeby med 1. præmien med 39 point, Fritz Rasmussen blev nr. 2 med 38 point, Susanne Alexandersen blev nr. 3 med 37 point, Carsten Højegaard nr. 4 også med 37 point og Jens Kure nr. 3 også med 37 point.

Penge til Støt Brysterne

Sædvanen tro blev der også samlet ind til Støt brysterne, Kræftens Bekæmpelse.

– Der blev på dagen indsamlet 3.750 kr. til Kræftens Bekæmpelse, oplyser Jytte Storm.

Efter turneringen mødtes de fleste i gården og nød en lækker grillbuffet. Næste turnering i Vallø er lavet i samarbejde med Holte vinlager og finder sted den 22.8. Også her vil der være gode præmier. Jytte Storm håber på mange deltagere.
sky

Skriv en kommentar