(Last Updated On: 24. januar 2020)

Fra sidste års julekoncert i Hårlev Kirke, hvor Fairplay Gospel & Soul sørgede for god og glad gospelsang. (Privatfoto)

Hårlev: Hver onsdag aften øver gospelkoret Fairplay Gospel & Soul i Hårlev Kirke. Koret, der blev dannet i august 2018, tæller nu 46 sangere. De mødes alle til sæsonstart nu på onsdag den 29. januar kl. 19.

– Har man lyst til at blive ekstra glad i låget om onsdagen, er man meget velkommen til at blive en del af koret. Der synges alt, lige fra stille ballader til svedige gospelsange, der ofte ender med at blive en mindre fest og alle kan være med, der er ingen optagelsesprøve, siger Jonna Solbjerg fra koret.

Alt der kræves er, at man har lyst til at synge og lyst til at være med i et hyggeligt fællesskab under ledelse af korets dygtige musikalske ledelse: korleder Liza Littau og pianist Jørgen Lindahl.

Vil man gerne prøve at synge gospel, inden man melder sig ind, er man velkommen på korets åbne koraftner i januar og februar, hvorefter indmeldelse sker via AOF Østsjælland.

Koret lover at tage rigtig godt imod nye deltagere og forårssæsonen afsluttes i juni måned med en swingende sommerkoncert i Hårlev Kirke.
rmh

Skriv en kommentar