(Last Updated On: 26. juni 2020)

Vallø: En 78-årig mand fra Birkerød forulykkede torsdag formiddag den 26. juni kl. 10.03 med sin personbil, efter at han var kørt ad Valløvej mod nord.

Manden var i venstre side af vejen kørt ind i et vejtræ, men ingen øvrige trafikanter var involveret i uheldet.

Den 78-årige blev kørt til kontrol på skadestuen, hvor det viste sig, at han var sluppet fra uheldet uden behandlingskrævende skader.

Ifølge mandens egen forklaring var han blevet forvirret og uopmærksom på grund af bilens GPS, så han var trukket for langt over i modsat side af vejen.

Den smalle vej var spærret i begge retninger indtil kl. ca. 11.00, hvor et bugseringskøretøj fik afhentet den 78-åriges bil.

Skriv en kommentar