(Last Updated On: 21. april 2020)


Lærere og pædagoger kan hente gratis håndsprit hos Matas i Store Heddinge frem til den 27. april.
(Arkivfoto: Nikolaj Andersen)

Corona: Matas tilbyder en flaske gratis håndsprit til landets ca. 100.000 lærere og pædagoger, som nu skal genoptage arbejdet under en række skærpede sundhedskrav.

Det gælder også på Stevns.

Kontant håndsrækning

Den gavmilde ordning begyndte mandag i denne uge, og ifølge Matas i Store Heddinge har der allerede været flere lærere og pædagoger, som har benyttet sig af det gratis tilbud, og det glæder Matas-kædens øverste chef.

– Landets lærere og pædagoger går lige nu forrest i genåbningen af Danmark. Vi kan som stor virksomhed også mærke, hvor meget det betyder for vores medarbejdere, at vuggestuer, børnehaver og små skoleklasser åbner igen. Vi vil derfor gerne give den enkelte lærer eller pædagog en stor hånd og yde et lille konkret bidrag til en mere tryg og sikker start, siger Gregers Wedell-Wedellsborg, adm. direktør i Matas.

Slut mandag 27. april

Håndsprit har været en mangelvare de sidste uger, men nu er håndspritten på vej tilbage på hylderne i landets apoteker, supermarkeder og Matas butikker.

Rent praktisk kan landets lærere og pædagoger gå i en af landets 250 åbne Matas butikker og efter eget valg få udleveret én flaske gratis 200 ml håndsprit.

Ordningen løber i en uge til og med mandag den 27. april.

sky

 

Skriv en kommentar