(Last Updated On: 29. oktober 2018)

Hårlev: Mængden af elektronikaffald vokser i øjeblikket hurtigere end noget andet affald.

Det vil »Grønne Borgergruppe 60+« gøre noget ved.

Smarte energisparefif

Ifølge Danmarks Statistik har hvert dansk hjem i gennemsnit 46 elektroniske genstande.

Meget ender i brug-og-smid-ud bunken, men sådan behøver det ikke at være.

Som noget helt nyt kan borgere på Stevns nu få hjælp til at gøre deres hverdag grønnere. Om det er noget praktisk, for eksempel at få repareret en ting fra hjemmet, eller det handler om at få energitips til at holde varmen inde og kulden ude, så er der hjælp at hente.

En gruppe aktive ældre står klar til at tage imod alle, der vil gøre en indsats for at genbruge og/eller spare på energien.

Grønt genbrug-mandag

Udgangspunktet for gruppens arbejde er at passe på naturen og miljøet, og sænke CO2-forbruget.

Projektet er en del af ”Grønne Borgergrupper 60+”, hvor miljøorganisationen VedvarendeEnergi etablerer klima- og miljøborgergrupper i fire lokalsamfund fordelt over landet, der skal udvikle lokalsamfundene i en mere bæredygtig retning.

Vil man have repareret sin CD-afspiller eller et andet elektrisk apparat, eller vide noget om, hvorfor nye tætningslister på døre og vinduer er en god idé? Så står en gruppe aktive klar på Hårlev Bibliotek hver mandag mellem kl. 18 og 20.

Projektet er støttet af Velux Fonden.
sky

Skriv en kommentar