(Last Updated On: 6. juni 2014)

BOESDAL: Foreningen Boesdal holder igen i år Grundlovsfest i Boesdal, og arrangørerne håber på, at der er mange der deltager.
Som sædvanlige kommer der en række foreninger og politiske partier. Alle foreninger på Stevns der ønsker at fortælle om hvad de står for, kan deltage og er velkommen.
”Vi har igen i år fundet en inspirerende grundlovstaler, og det er stevnsbo, skulptør og debattør Heine Heinsen”, oplyser Michael Løvendal Kruse.
Musikken leveres i år igen af Stevns Mandskor, og orkesteret er Rasmus og Klumperne, Rock / Pop fra 60’erne til nu.
Der kan købes øl, kaffe, grillpølser m.m.

Der er flaghejsning og velkomst kl. 13. Dernæst går det slag i slag indtil kl. 17. Grundlovstalen er kl. 14 mens der er musikalsk underholdning kl. 15 og kl. 16 med ”Rasmus og Klumperne”, der spiller rock og pop fra 60’erne til nu.
Rasmus-og-Co
Det lokale band Rasmus & Klumperne spiller to sæt ved Grundlovsfesten i Boesdal Kalkbrud torsdag den 5. juni. Det foregår henholdsvis fra kl. 15-15.45 og igen fra kl. 16-17. Fire af  “drengene” – Morten (trommer), Carsten (bas/sang), Steen (sang) og Svenne ((keyboard/sang) var med i det kendte “Kun for sjov”, der huserede fra midt i halvfemserne og frem til 2007. De har nu taget musikken op igen sammen med Svennes svigersøn, Rasmus, der med sit sprudlende guitarspil har tilført bandet ny inspiration og spilleglæde.

Se hele programmet her:
Boesdal_PLAKAT_2014

Skriv en kommentar