(Last Updated On: 14. april 2020)

Arnøje: En kogeplade, et komfur, en emhætte og en mikrobølgeovn er blevet stjålet i forbindelse med et indbrud begået i en landejendom på Hellestedvej i Arnøje.

For at komme indenfor i huset, har gerningsmænd brudt hoveddøren op, hvilket mærker i trækarmen viser.

Tyvekosterne er dog ikke båret ud gennem denne dør. I følge politirapporten er de i stedet løftet ud gennem køkkenvinduet.

Indbruddet er begået den 3. april. Det blev dog først opdaget den 7. april, og er derefter anmeldt til politiet.

Skriv en kommentar