(Last Updated On: 23. april 2014)

bilbrand-Hårlev
HÅRLEV: Påskedag, søndag den 20. april kl.13.29, blev Falck i Hårlev og indsatslederen fra Stevns Brandvæsen sendt til ild i bil. Bilen stod i en villahave i Hårlev.
Ejeren skulle flytte en ældre bil for at slå sit græs. Under opstart gav bilen et “knald” og antændte noget udsivende benzin under bilen. Branden bredte sig hurtigt, men ejeren og naboen slukkede så godt de kunne med en haveslange, og det viste sig at have god effekt.
”Ejer og nabo lavet en flot slukningsindsats, så for brandvæsenet var der kun en lettere efterslukningsopgave”, siger Mogens Sandberg Brix, indsatsleder ved Stevns Brandvæsen.
Brandvæsenet efterslukkede inde og uden på bilen, samt fjernede beklædning i bagagerum for eftersyn af gløder.
Efter ca. en halv time kunne de fremmødte køretøjer vende hjem igen.

Skriv en kommentar