(Last Updated On: 10. april 2014)

BrandiKokken
HÅRLEV: Stevns Brandvæsen og Falck fra Hårlev, blev mandag aften den 7. april kl. 18.36, alarmeret til brand i ældrebolig.
En beboer havde sat en kaffemaskine på et tændt komfur. Kaffemaskinen antændte, og satte derefter ild i køkkenets overskabe.
To plejere på plejecenteret blev alarmeret af en af de andre beboere, og de fik sammen reddet den ældre beboer ud.
“En heltemodig indsats, men også en meget risikofyldt indsats!”, siger vagthavende indsatsleder Mogens Sandberg Brix.
To røgdykkere blev indsat i boligen til eftersøgning og slukning. De fik hurtigt kontrol over branden, og satte derefter en overtryksventilator på for hurtigt at få tømt boligen for røg. Der blev kun brandskade i køkkenet, men følgeskade af røg og sod i hele boligen.
“Beboeren og de to plejere blev tilset af ambulancen, og den ældre kvinde blev som den eneste, medbragt til sygehuset til observation for røgforgiftning”, oplyser Mogens Sandberg Brix.

Skriv en kommentar