(Last Updated On: 22. december 2021)

Hårlev: Resultatet for 2021-bredsbåndspuljen fra Energistyrelsen blev offentliggjort i sidste uge.

Der er i 2021 givet tilsagn om fuldt tilskud til 177 projekter med i alt 3.539 adresser. Projekterne er fordelt på 59 kommuner. Der er i alt blevet behandlet 189 kvalificerede ansøgninger om tilskud.

Blandt projekterne, der har opnået puljemidler, er projektet ’Hårlev Opland’, som består af i alt 51 adresser fordelt på følgende veje: 5 adresser på Ammerupvej, 2 adresser på Himlingøjevej, 8 adresser på Lystrupvej, 17 adresser på Stigbrovej, 10 adresser på Tjørnevej og 9 adresser på Vademosevej.

’Hårlev Opland’ har fået ialt 561.110 kroner fra bredbåndspuljen, hvilket giver et tilskud på 11.002 kroner pr. adresse. Desuden er der et samlet kommunalt tilskud på 58.250 kr. Det samlede budget for etableringen på næsten en million kroner.

Fra 2016, hvor bredbåndspuljen blev oprettet, til 2021 har der samlet været afsat 580 mio. kr. til bredbåndspuljen, og der er samlet givet tilsagn om tilskud til godt 24.000 adresser.

Der er afsat 100 mio. kr. til en fortsættelse af Bredbåndspuljen i 2022.
rmh

(Arkivfoto: Klaus Slavensky)

Skriv en kommentar