(Last Updated On: 31. maj 2017)

Hårlev: Onsdag den 16. maj 2017 vil måske gå over i Hårlev bys historie. Denne dag havde Borger- og Erhvervsforening påtaget sig rollen som “spåkone” for erhvervslivets fremtid og give medlemmerne et kig i krystalkuglen.

Formand: Epokegørende

“Inspirerende”, “interessant”, “meningsfyldt” og “…det må vi gøre….” var nogle af de ord, de fremmødte kastede af sig, fortæller foreningens formand Johnny Andersen.

– Alt i alt en aften med gode, solide og meget spændende perspektiver på den forestående erhvervsudvikling for Hårlev og omegn, i et nyt og epokegørende samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Hårlev Borger og Erhvervsforening, siger formanden.

Formelt netværk på vej

Det hårlevske erhvervstræf havde oplæg fra formanden, fra Tobias Thomas fra TT-film i Køge, og fra Jesper Y. Knudsen fra Stevns Erhvervsråd, og endelig sluttede Christian Jensen fra foreningen af med et oplæg til, hvordan virksomheds- og butiksejerne her og nu kan hjælpe hinanden med at øge både omsætning og kundetilgang i et formaliseret salgsnetværk.

Vil være by nummer et

Undervejs i dialogen afslørede Johnny Andersen lidt om foreningens arbejde med en vision for Hårlev og omegn, blandt andet et oplæg til byens nye slogan: “Hårlev – porten til Stevns”, og for erhvervslivet er visionsoplægget, at Hårlev vil være erhvervslivets kraftcentrum i Stevns kommune, lød det på mødet.
sky

 

Skriv en kommentar