(Last Updated On: 26. september 2014)

Højskolens venner, Karise, og Bankoforeningen Elverhøj, Hårlev, holder stort bankospil i Hårlevhallen onsdag den 1. oktober
kl. 18.30. Overskuddet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse
BankolHaarlevhallen
Det er første gang, Højskolens Venner, Karise, og Bankoforeningen Elverhøj er med til at samle ind til den gode sag, »Støt Brysterne.«
Alle er naturligvis meget velkommen, og arrangørerne opfordrer interesserede til at møde talrigt op denne aften for at støtte den gode sag. Man skal ikke være medlem af foreningerne for at deltage i arrangementet.
Der er mange flotte præmier på højkant – sponseret af det lokale erhvervsliv i Hårlev, Karise, Store Heddinge, Haslev, Fakse, Fakse ladeplads, Køge og Vallø. Pengene, der indsamles på dagen, går ubeskåret til Kræftens bekæmpelses kampagne »Støt Brysterne«, oplyser foreningerne bag arrangementet.
Dørene til den store sal i Hårlevhallen, Industrivej 39, Hårlev, åbnes allerede kl. 17.00 – selve bankospillet begynder kl. 18.30.

 

Skriv en kommentar