(Last Updated On: 29. januar 2015)

Planche-skader-nytår-14-15-WEB

To borgere i byen indkalder nu til det første borgermøde i St. Tårnby siden 1967

 

 

  1. TÅRNBY: Nytårsaften var der gang i ”nytårsløjerne” bl.a. i St. Tårnby. Desværre gik det hårdt ud over bl.a. byens hjertestarter, flere postkasser og affaldscontainere.

”Fra forsamlingshuset og ud mod Engvej blev adskillige postkasser og affaldsbeholdere sprængt i stykker af noget kraftigt nytårkrudt; men ikke nok med det. Byens nyligt opsatte postkasse og hjertestarter, som var placeret på forsamlingshusets vestgavl blev totalt ødelagt. Og her tyder ødelæggelserne på nogle meget kraftige kanonslag”, siger Boris Thomhav og Kim Kaehne fra henholdsvis St. Tårnby Kirkes menighedsråd og St. Tårnby Forsamlingshus.

De to borgere indkalder derfor alle borgere til et borgermøde for at kunne drøfte, hvad man kan stille op over for sådanne ødelæggende tendenser. Da politiet intet har gjort eller ikke har personale til det, vil borgerne selv finde ud af, hvad man kan stille op mod fremtidige unoder.

”Indledningsvis kommer viceborgmester Steen S. Hansen, som repræsentant for øvrigheden for at gøre rede for kommunens holdning og politiets manglende ressourcer”, oplyser Kim Kaehne til Stevnsbladet.

Endvidere deltager en repræsentant fra Hjerteforeningen, Hans-Erik Meincke, som var medvirkende til at byen fik doneret hjertestarteren til en værdi af 20.000 kr.

Da det er Menighedsrådet og Forsamlingshuset; som står for arrangementet og indkaldelsen, vil der også være repræsentanter fra disse institutioner.

Mødet finder sted i St. Tårnby Forsamlingshus tirsdag den 3. februar 2015 kl. 19.00 og er ment som et forsøg på at styrke det i forvejen gode sammenhold byen har.

Skriv en kommentar