(Last Updated On: 7. maj 2021)

Kendt debattør og foredragsholder fra Stevns er bogaktuel med gode råd til landbrugssektoren

Af Klaus Slavensky

Kjeld Hansen med sine nye bog: ‘Velkommen til fremtidens landbrug’. 

Ny bog: Den meget produktive miljøjournalist og samfundsdebattør Kjeld Hansen har netop udgivet sin 35. bog med naturen i fokus.

Og timingen er der ikke noget galt med, idet bogen udkommer, samtidig med at regeringen fremlægger sit klimaudspil for landbruget.

For to år siden udkom hans bog “Farvel til dansk landbrug”, nu kommer “Velkommen til fremtidens landbrug”.

“En nødvendig bog”

Kjeld Hansen retter projektøren mod fødevareindustrien og sætter sundhed, klima og biodiversitet øverst på dagsordenen, han går lige lukt i kødet på kødindustrien og advarer mod, at vi “fortsætter med at højglanspolere myten om Danmark som landbrugsland”.

“Kjeld Hansen, er det en katastrofebog eller en manual til en optimistisk fremtid?”

– Jeg synes selv, at det er en meget optimistisk og nødvendig bog. I min forrige bog, “Farvel til dansk landbrug”, tog jeg ligesom afsked med troen på, at flæsk og mejerivarer er det, som vi skal bruge to tredjedele af Danmark på at producere. Vi har stædigt fastholdt, at dansk flæsk og mejeriprodukter er noget helt særligt, men sandheden er jo bare, at det er noget, som andre lande også kan lave, forklarer Kjeld Hansen og uddyber:

– Det kan de, fordi danske landmænd i dag sidder i Polen, i Ungarn, i Rumænien og i Tjekkiet og laver det, men laver det med billig arbejdskraft. Og arbejdskraftens pris er jo hele forklaringen på, hvem som kan hvad. Vi har jo ikke skibsværfter længere, vi har ikke tekstilindustri længere. Det er jo ikke, fordi vi ikke kan, det er, fordi vi ikke kan gøre det billigt nok. I landbruget har vi af en eller anden grund holdt fast i, at vi skal blive ved med at bruge to tredjedele af det yndige land på at lave flæsk og mælk. Den bog var et opgør med det. Så ligger det meget naturligt for mig at se på: hvad så?, lyder det fra Kjeld Hansen.

Lær ordet: Zoonoser

Den nye bog er måske ikke mere forsonende end hans tidligere kritiske fagbøger, men i den nye “velkommen-bog” fremhæves danske landmænd som dem, der kan blive fremtidens bedste landmænd, hvis bare de formår at læse tidens tegn og omlægge til mere bæredygtig drift.

For der ligger ifølge Kjeld Hansen en ganske alvorlig trussel mod folkesundheden, hvis den eksisterende fødevareproduktion fortsætter.

– For det første må vi erkende zoonosernes betydning (sygdom eller infektion, der kan overføres fra dyr til mennesker/red.). Vi anede jo ikke for halvandet år siden, at Covid-19 fuldstændigt skulle ændre vores liv. Det chokerende er, at det bare er begyndelsen. Den næste pandemi hedder svineinfluenza A, den står og banker på nu, lyder det fra Kjeld Hansen, mens han symbolsk banker tre gange under bordet for at afværge en for ham at se uundgåelig katastrofe.

– Det er noget helt nyt, som er afgørende for fødevareproduktionen, zoonoser, og vi bliver simpelthen nødt til at holde dyrene på en sådan måde, at de ikke kan smitte os. Det andet punkt er den måde, vi driver landbrug på, fremfor alt, forbruget af kød gør jo, at klimaet har det ad Pommern til. Og så længe vi bliver ved med at lave og spise så meget kød, så bliver vi ved med at skubbe klimaet i den forkerte retning. Og den sidste ting er, at disse to ting tilsammen gør, at vi æder alle naturarealerne op, så at biodiversiteten forsvinder. Det er de tre ting, zoonoser, klima og biodiversitet, det er det, som bogen handler om, sammenfatter Kjeld Hansen.

Svinesti for Kina

Den engagerede forfatter har opbygget bogen i tre afsnit, som bygger på en række dokumenterede analyser fra flere eksperter, og som alle leder frem til nye supertrends inden for landbrug og fødevarer. Kjeld Hansens yndlingsaversion er, at mere end halvdelen af svinekødet i Danmark og EU går til Kina, hvilket han finder vældigt udfordrende. Han beklager, at Danmark “skal være svinesti for Kina”.

– Det, som er den store joker i bogen, er, at alternativerne er i fuld gang. Og det centrale er kødet; for du kan ikke producere så meget kød, som verden kan fortære, hvis du vil have styr på klimaet. I Singapore og Tel Aviv kan du i dag købe en “kyllingenugget”, som aldrig har set en kylling. I Finland kan du købe en pandekage, som smager præcis som en pandekage, men som aldrig har set mel, argumenterer han.

Planter versus kød

“Men er det en god proces? Er det ikke bedst med ægte råvarer, naturlige æg, økologisk dyrket korn?”

Kjeld Hansen svarer prompte, at den nye grønne madpolitik er bedst.

– Ja, fordi den er nødvendig. Hvis vi skal blive ved med at spise noget, som ligner kød, og det skal vi jo, for det er illusorisk at tro, at man kan få droslet det nuværende gennemsnitlige forbrug på 1 kilo kød ned til de anbefalede 110 gram om ugen, for det er det, som det skal, hvis vi skal tage hensyn til klima, biodiversitet og folkesundhed. Jeg kan slet ikke se det ske. Men hvis du kan skifte bøffen ud med en bøf, som smager nøjagtigt ligeså godt, men som er lavet af planteprotein, så er det der, fremtiden ligger for dansk landbrug, og det har Landbrug & Fødevarer også fundet ud af, for formelt satser de også på planteprotein. Men reelt vil de gøre det samtidig med, at de vil fastholde flæskeproduktionen. Og det kan vi jo ikke. Vi har jo ikke arealer til det. Hvis vi skal udlægge marker til produktion af hestebønner og ærter i større omfang, så er vi jo nødt til at tage de marker fra noget andet, og de kan kun tages fra svinefoderet, fastslår Kjeld Hansen.

EU’s børnelokkeri

“Supermarkeder reklamerer jo for plantebaseret mad, så hvad er problemet?”

– Den negative side er, at kødindustrien er nogle forrædere, fordi de gør, hvad de kan, med de mest udspekulerede midler, for at proppe kød ned i gabet på os. I de senere år er de begyndt at sige gris frem for svin. Det er en fuldstændig bevidst politik. Det gør detailhandlen også. De fucker med sproget for at få de unge til at spise mere svinekød. Og det er chokerende, at EU-Kommissionen hvert år uddeler to milliarder euro til promovering af svinekød. Det er så groft. Landbrug & Fødevarer har fået 22 mio. kr. til kampagnen Love Pork, fordi de er bekymrede over unge menneskers fravalg af svinekød. “Hvad skal du lave i efterårsferien, er det noget med bacon? Send os et billede”, “Nu er det snart fars dag, hvad skal han have? Er det noget med bacon?” Det er næsten en form for børnelokkeri. De satser på at få børnene til at være en magtfaktor i køkkenet. Det er så usympatisk, det kan de ikke være bekendt, mener Kjeld Hansen.

Han er til gengæld glad for, at klimabevidste forældre og lærere trækker i modsat retning af det, som han kalder kødindustriens ”uskønne krampetrækninger”.

Skisma: Import/Eksport

Kjeld Hansen finder, at svineproduktionen i Danmark må se virkeligheden i øjnene og trække stikket, og han hiver en åbnet pakke bacon, fra Coop, ud af sit køleskab og viser, at den er produceret i Polen.

“Men hvis Danmark dæmper sin kødproduktion og eksport, for at mindske bl.a. foderproduktion i DK og bruge arealerne til at bedre biodiversitet og klima, og i stedet importerer fra andre lande med øgede fødevaretransporter til skade for CO2, så er vi vel lige vidt?”

– Den problemformulering med, at hvis ikke vi producerer fødevarerne i Danmark, så vil det klimamæssigt gå helt galt, når andre lande skal gøre det, bygger dels på en hyklerisk fejlopfattelse, dels på den rene propaganda. Og der er to kendsgerninger især, der får påstanden til at klinge hult, svarer Kjeld Hansen og uddyber:

– For det første er der i dag ganske mange danske landmænd, der driver landbrug i andre lande, især i Østeuropa med den billige jord. Når COOP henter skinkepålæg hjem fra Polen til Superbrugsen, så er det helt overvejende produceret af danske svinelandmænd i Polen, hvor Danish Crown driver flere slagterier. Det andet argument er, at hvis dansk landbrugs påståede bekymring for klimapåvirkningerne i andre lande var ægte, så ville man da aldrig eksportere 14 mio. levende svin til andre landes videre opdræt, slagtning og detailpakning. Siden 2004 er den eksport nærmest eksploderet.

“Men omvendt, så må det vel også være det rene galimatias, at danskere køber kød fra Brasilien og Argentina? Jeg kan forstå på Landbrug & Fødevarer, at importen af oksekød til EU er steget med 14 pct. specielt fra disse to lande. Du har selv skrevet om dette problem på Gylle.dk”

– Du har ganske ret i, at dette er kompliceret, men man kan ikke vaske sig ren i andres beskidte badevand. Import af billigt oksekød fra Brasilien retfærdiggør på ingen måde eksport af billigt svineflæsk til Kina – begge former for handel er klimamæssigt særdeles ubæredygtige. FAO og UNEP og andre førende internationale samarbejdsorganisationer har længe anbefalet langt mindre handel med kød, og ikke mindst i lyset af coronapandemien anbefales også langt større national fødevaresikkerhed. Vi skal dække vores egne behov for fødevarer og klimaforanstaltninger, og det skal de også selv i andre lande, siger Kjeld Hansen.

“Landbrugsland? Sludder”

“Hvis man skal følge dine råd, kan Danmark så vedblive med at være et landbrugsland?”

– Danmark er ikke et landbrugsland. Det er sådan noget, politikerne går rundt og siger. Hvis man spurgte Nationalbankens direktør, så vil han slå en skraldlatter op. Sikke da noget sludder. Landbruget bidrager med 2-3 pct. til bruttonationalproduktet. Over for det står: Hvem fylder mest? Og okay, så er Danmark et landbrugsland, lyder det fra Kjeld Hansen.

“Du ser altså ikke, at der vil være nogen alvorlige konsekvenser, hvis man halverede landbrugsområdet?”

– Mange vil mene, at det vil være en fordel. Hvad var det, minkene kostede os? Næsten 20 milliarder kroner, og det er dig og mig, som skal betale det. Og nu kommer måske fugleinfluenzaen, som vurderes til mere end 100 millioner kr. Hvem betaler? De penge kunne sagtens bruges til andet end avlsjorde. Eller til at grave et hul og smide døde dyr derned, siger Kjeld Hansen og fortsætter:

– Men det er slet ikke der, løsningen ligger. Jeg ser en ny og strålende fremtid for landbruget. For hvis vi frigør arealer til det, så vil de danske, som er verdens dygtigste landmænd, og som er død effektive, dreje deres faglighed over i f.eks. dyrkning af økologiske planteproteiner. Der ligger fremtiden, og så gælder det sgu om at være der. Og Landbrug & Fødevarer har også sagt, at vi vil være verdensmestre i planteprotein, ja, men hvor har de tænkt sig at dyrke det henne? I dag er der jo ikke noget jord til det, hvis vi skal blive ved med at lave flere hundrede tusinde svin om året, slutter Kjeld Hansen.

Flere svin end mennesker

Hvis man vil vide mere om landbrugets fremtidige to-do liste, om landmanden som naturforvalter og om at dyrke vertikalt, så er der ingen vej udenom at læse Kjeld Hansens “Velkommen til fremtidens landbrug” med en nuttet lille gris på coveret, som begraver sin tryne i frisk grønt græs. Måske endda en af forfatterens egne grisebasser? For som han også siger:

– Det er jo ikke, fordi jeg ikke kan lide svin, jeg har selv nogle, det er et herligt dyr, men det nytter ikke noget med denne ekstreme produktion, som vi har. Ifølge EU-Kommissionens opgørelser har Danmark 215 svin for hver 100 dansker, hvilket giver os en “førsteplads” i Europa. Så den positive fremtid hænger nøje sammen med, at vi får skruet den danske landbrugsproduktion sammen på en anden måde, for det er ikke et spørgsmål om at stoppe den. Det handler om at gribe chancen for det, som bliver fremtiden. Og jeg vil godt understrege, at jeg taler ikke for, at vi ikke skal have landbrug i Danmark, jeg taler heller ikke for, at vi ikke skal producere kød, men jeg taler for, at Danmark skal ophøre med at være verdens mest ekstreme kødproducent, kommer det resolut fra Kjeld Hansen.

Planteproteiners sejrsmarch

“Du udgav din første bog i 1979, og du har det med at skrive småserier. Hvis det i kølvandet på “Farvel til dansk landbrug” og nu “Velkommen til fremtidens landbrug” skulle ende med en trilogi, hvad skal seriens tredje bog så hedde?”

– “Det store svigt” har jeg skrevet, men hvis politikerne ikke kan levere det lovede klimamål, så er der basis for en ny med samme titel. For det er et forfærdeligt generationssvigt; det er vores børn og unge, som svigtes. Men hvis man gør noget for at indfri 2030-visionen om 70 pct. CO2-reduktion, så vil jeg da gerne skrive en bog om det. Jeg ville elske at skrive en bog, om hvor fantastisk det er. “Planteproteinernes sejrsmarch”, lyder det smilende svar fra den bogaktuelle forfatter.

Skriv en kommentar