(Last Updated On: 6. september 2021)

Foreningsliv: Har du husket at søge om 10.000 kr. til din forening?
Det energiselskabet Andel, som sender alle stevnske foreninger denne venlige reminder.

Frist fredag midnat

Andel hed tidligere SEAS og NVE, og har over 400.000 andelshavere på hele Sjælland.
Og så har Andel penge til det frivillige arbejde, hvor foreninger og aktiviteter har modtaget donationer fra den andelsejede energi- og fibernetkoncern Andel til at styrke fællesskabet.
Så skal man have del i puljen, så er det nu, der skal søges for deadline er den 10. september.
Er man en forening eller bestyrer man en aktivitet i Nordvest-, Midt- og Sydsjælland, og mangler I penge til at styrke det lokale fællesskab, så kan det være en god idé at søge støtte fra
Andels donationspulje, men man skal være hurtig, for der er deadline allerede den 10. september kl. 23:59.
– Når vi læser ansøgningerne til vores donationsprogram, bliver vi bekræftet i, at vi er en del af en mangfoldig og initiativrig region med en masse engagerede og fantasirige mennesker, der gør en indsats for fællesskabet. Vi vil rigtig gerne hjælpe det gode arbejde godt på vej, og derfor leder vi frem til den 10. september efter både eksisterende og nye foreninger og aktiviteter, der kan bruge en økonomisk håndsrækning, fortæller kommunikationsdirektør Rikke Harbo Trikker, der mangler ansøgninger fra Stevns.
Andel uddeler 10.000 kr. til i alt ti donationsmodtagere, og forudsætningen for at få støtte er, at man gør noget, der øger sammenhængskraften i regionen.
Ansøgning foregår via Andels ansøgningsformular på www.andel.dk/vi-stotter/donationer

Skriv en kommentar