(Last Updated On: 14. december 2021)

Underholdning: Harmoniens Revyperlers har modtaget en julegave før tid.

Revy Danmark har godkendt Harmoniens Revyperlers ansøgning om medlemskab i foreningen.

Koncept der duer

Med dette “blå stempel” får den stevnske sommerrevy adgang til kredsen af de store hæderkronede revyer, som Cirkusrevyen, Nykøbing F. Revyen, Odense Sommerrevy og Sønderborg Sommerrevy, for blot at nævne nogen af de 21 revyer, der i dag er medlem af foreningen.

– Det er med stolthed at vi nu kan sætte, Medlem af Revy Danmark, på visitkortet for Harmoniens Revyperler. Det er at betragte som branchens kvalitetsstempel og det er vi virkelig stolte over, udtaler Revydirektør Harry Böckmann.

Harmoniens nye revyhold er klar. Fra venstre: Marie Mondrup, Flemming Jensen, Max Hansen, Mathias Grove og Susanne Breuning. (Pressefoto)

Harmonien opførte i 2020 en revy i de få sommeruger, hvor regeringen lempede på restriktionerne.

Grundet forsamlingsbegrænsningerne, så introducerede Harmoniens Revyperler et nyt koncept med spisning i revysalen. Det viste sig at være en publikumssucces og i sommeren 2021 steg antallet revygæster med mere end 50 pct.

Stjernenavne i 2022

Det er den professionelle underholdning, hygge og god mad er gode forudsætninger for succes, men det er afgørende er naturligvis selve revyen, forklarer vicerevydirektør Tom Bang og fortsætter:

– Max Hansen er synonymt med Revyperler og har gentagne gange leveret både 5 og 6-stjernede revyer sammen med sit revyhold. Max Hansen lykkes blandt andet med at tiltrække selveste Lone Hertz til den lille scene i Rødvig i 2021. Men nu er det holdet for 2022, der er i fokus, og her er det Susanne Breuning, Flemming Jensen, Marie Mondrup, Max Hansen og Mathias Grove, sidstnævnte er revyens kapelmester, som skal indtage scenen i Rødvig.

Harmoniens Revyperler spiller 20 forestillinger til næste år, og der programsat premiere den 22. juni 2022. Læs mere på www.revyperler.dk.
sky

Skriv en kommentar