(Last Updated On: 8. oktober 2021)

Ny åbningstid og masser af arrangementer på vej

Matiné-koncert i Folkloremuseet på Stevns. (Foto: Aleksandra Olsen)
Kultur: Stevns Folklore Museum i Algade 41 i Store Heddinge åbnede dørene den 2. juli i år, og har siden har så travlt, at man skulle tro, at initiativtagerne havde både Elverkongen, Klintekongen og samtlige trolde og alfer i hælene.
Og det passer sikkert fint til et nyt kultursted, som samler på folkeminder, folkeeventyr, myter og sagn fra Stevns, og lystig fortæller om den lokale folklore, overtro og kultur.

Succes med koncerter

Den 19. september gæstede Scandinavian Cello School museet med temaet ”En dag i bamses liv” for børn i alderen 2-6 år og deres familie.
– Skønne unger sad på gulvet i museumscaféen, mens der blev fortalt om bamse og hvad han oplevede i musikken. Et pusterum for forældrene og en musisk oplevelse for børnene, fortæller forkvinde Aleksandra Olsen, Stevns Folklore Forening, som i sensommeren kunne afsløre Stevns’ første gavlmaleri.
Der blev afholdt endnu en efterårskoncert, der var krydret med anekdoter og små fortællinger om geografi og komponister, og Aleksandra Olsen håber, at gentage succesen senere i år.

Sagn, sang og sans

Det nye tiltag på Stevns, Fællesskabsstafetten 2021, nåede også til Stevns Folklore Museum, hvor der var pitstop i museumshaven.
– Den er kun åben ved særlige lejligheder, og der var et overvældende stort besøg i haven, hvor kaffemaskinerne kom på overarbejde, fortæller forkvinden for museet, der i efteråret ændret åbningsdage og tider, så der nu er Adgang for gæster på søndage kl. 11-15 og mandage kl. 11-17.
– Vi er ved at planlægge flere nye arrangementer til efteråret, blandt andet kommer idéhistoriker Lise Søelund og fortæller om ”Sagn, sang og sans” et foredrag der tage udgangspunkt i sagn og folketraditioner. Det foregår den 19. oktober kl. 19 i museet. Så kom og syng med og lyt til drabelige, fornøjelige og finurlige hændelser fra den stevnske historieskat, lyder opfordringen fra Aleksandra Olsen.
sky

Skriv en kommentar