(Last Updated On: 2. november 2021)
Efter valgmødet på Mødestedet i Hårlev arrangeret af Ældre Sagen var jeg træt af, at vi hele tiden skulle høre om frisklavet mad til de ældre og at den mad, de får i dag, er ‘gammel mad’.
Det er klart, at man nok altid kan gøre ting bedre for ældre i kommunen men med en driftsomkostning på 3,5 millioner kr. pr år mere, ville jeg dog hellere bruge disse penge på flere ‘varme hænder’.
Der arbejdes på mange måder med løsninger på at få madduft i luften på vores plejecentre, men bevares man kan jo bare hæve skatten mere og lave en Farum-model- hvis det er det, man ønsker. Men måske skulle man hellere tænke: hvem har behov og hvem har ikke behov.
Johnny Andersen
Hovedgaden 1
Hårlev

Skriv en kommentar