(Last Updated On: 1. juni 2021)

I den vestlige del af Store Heddinge har Lejerbo bygget 32 familieboliger fordelt på 12 bygninger. Alle er lejet ud, og de første er flyttet ind i weekenden, men officielt taget i brug tirsdag 1. juni.

Anny Borch Jensen fra Lejerbo viser boligerne frem umiddelbart inden der flyttede familier ind fra og med tirsdag 1. juni. (Foto: Erik Nielsen)

Af Erik Nielsen

Store Heddinge: En helt ny bydel med navnet Agerstien har igennem det seneste år taget form. 32 familieboliger fordelt på 12 bygninger med henholdsvis to, tre og fire værelser er klar til indflytning tirsdag 1. juni, hvor alle lejligheder er lejet ud under bygherren Lejerbos administration.

Den nye afdeling har desuden et fælleshus på 100 kvadratmeter til fælles arrangementer og private formål for afdelingens beboere.

Huslejen ligger omtrent mellem seks og 10 tusind kroner alt efter hvilken størrelse bolig, man lejer 65, 85 eller 110 kvadratmeter, som er størrelserne på lejemålene.

– Vi har taget udgangspunkt i vores ventelister, og da det er et almennyttigt byggeri, der er lovreguleret, så kan Stevns Kommune byde ind med lejere for en fjerdedel af lejemålenes vedkommende, siger Anny Borch Jensen fra Lejerbo, da hun viser pressen rundt i boligadministrationens nyeste lejemål lige inden de nye beboere rykker ind.
Læs hele artiklen i ugens udgave af Stevnsbladet.

 

Skriv en kommentar