(Last Updated On: 29. april 2019)

Faneceremoni i Hjemmeværnskompagni Stevns ved en tidligere lejlighed. (Arkivfoto)

Stevns: Der er to sange, som især forbindes med befrielsesdagene 4. og 5. maj 1945.

Den ene er ’Danmark frit’, der også kendes under titlen ’En lærke letted, og tusind fulgte’. Den anden sang er Sven Møller Kristensens ’Danmarks frihedssang – En vinter lang og mørk og hård’.

Mindesten i Rødvig

Måske bliver disse sange afsunget når Hjemmeværnskompagni Stevns afholder Danmarks Mindehøjtidelighed den 4. maj 2019.

Hjemmeværnskompagni Stevns vil i lighed med tidligere år fastholde traditionen, der er skabt omkring højtideligholdelsen af 4. maj.

Igen i år markerer vil Hjemmeværnet sammen med de Stevnske Soldaterforeninger, Danmarks befrielse 4. maj 1945, afholde forskellige arrangementer.

Det begynder kl. 15.:30 med kransenedlæggelse ved mindestenen for Poul Emil Jacobsen på Korsnæbsvej i Rødvig ved Hjemmeværnskompagni Stevns.

Gjorslev Bøgeskov

Klokken 16:15 lægges der krans ved 5. maj stenen i Gjorslev Bøgeskov, og om aftenen kl. 19 er der fanekommado på p-pladsen ved Traktørstedet i Højerup, og derefter march til Mindelunden i Højeruplund.

Afslutning i Store Heddinge

Endelig er der kl. 19:45 kransenedlæggelse ved Halifaxstenen ved De Danske Veteraner på Stevns.

Kl. 20:15 er Hjemmeværnskompagni Stevns vært ved en kop kaffe med brød, og lidt øl og vand på Hjemmeværnsgården i Store Heddinge.

Her vil forhenværende chefsergent Bøggild Gammelgaard Lohse fortælle om udsendelser for det danske forsvar.

 

Skriv en kommentar