(Last Updated On: 30. april 2018)

Kursusdeltagerne følger nøje med i instruktionerne. (Privatfoto)

Højerup: For nylig gennemførte Højerup Borgerforening deres hjertestarterkursus for borgere og medarbejdere på Traktørstedet Højeruplund. Der var lidt over 20 deltagere til arrangementet.

– Det var en stor succes, udtaler Margaret Schütt, Højerup Borgerforening, som har stået for arrangementet.

– Vi er så glade for, hvis vi kan være med til at gøre en forskel, slutter hun.

Højerup Borgerforening er meget bevidste om det stigende antal turister, der gæster Højerup by og klinteområdet. Med mere end 100.000 besøgende om året og dårlig mobildækning, kan der måske opstå en situation, hvor vi i byen kan være med til at redde liv. Der findes en hjertestarter på p-pladsen ved Traktørstedet. Tilstedeværelsen af denne, kombineret med at flere borgere i byen fremadrettet vil have det grundlæggende kursus, vil betyde, at hjælpen vil kunne nå hurtigere frem.

Kurset blev gennemført af den uddannede instruktør Nils-Christian fra Beredskabsforbundet.

Det er Trygfonden, der har tildelt 5.000 kr. til hjertestarterkurset.

 

Skriv en kommentar