(Last Updated On: 29. november 2019)

Store Heddinge: Kl. 01.33 natten mellem torsdag den 28. november og fredag den 29. november fik politiet en anmeldelse fra en lokal borger i Østergade.

Borgeren havde observeret, at en person opholdt sig i nærheden af Meny, og at der fra området kunne høres bankelyde og lyden af noget metal, som faldt ned.

Politiet kørte derfor til stedet, hvor de traf en 20-årig mand fra Store Heddinge og en 21-årig mand fra Klippinge, der begge opholdt sig ved siden af en bil på supermarkedets parkeringsplads.

De to unge mænd oplyste, at de havde skiftet et hjul på bilen, hvilket faldt i god tråd med, at politiet fandt et punkteret dæk i bilen. Politiet vurderede derfor, at mændene talte sandt.

Ifølge politirapporten var der ingen tegn på indbrudsforsøg i Meny.

Skriv en kommentar