(Last Updated On: 28. marts 2022)

Strøby Egede: Lørdag middag den 26. marts kl. 13.19 fik politiet en henvendelse fra en lokal borger, som følte sig generet af høj musik fra området ved Ellevej; formentlig ved en ungdomsklub og et grønt område.

Politiet kørte til området og fik kontakt til en flok unge mennesker, der hyggede sig med at spille fodbold i det gode vejr. På stedet var også et stort musikanlæg, som dog ikke gav nogen lyd fra sig, idet anlægget ifølge de unge var løbet tør for strøm.

De unge blev rådet til at hygge sig med fodboldspillet og i mindre grad med det larmende musikanlæg, som politiet ville beslaglægge, hvis musikanlægget senere på dagen igen gav anledning til væsentlig forstyrrelse for de omkringboende.

Ingen blev sigtet for noget i anledning af politiets kontrol i området.

Skriv en kommentar