(Last Updated On: 15. juni 2021)

Den stevnske uddannelse for unge med særlige behov har købt en landejendom på en stor grund med højt til himlen og udsigt over havet. Her gøres der plads til bosted for 11 unge med brug for ro i sjælen og lyst til at passe dyr.

Af Henrik Fisker

Billedserie: 1. Forstander Paw Koch og projektkoordinator Helene Alsbjerg foran Horisontens seneste erhvervelse: Godset på Korsnæbsvej 76. 2. Der ligger en stor naturgrund bag huset med masser af muligheder for rekreative udfoldelser. 3. Horisonten fik også et stort og velholdt værksted med i handelen. Det rummer store muligheder, er Helene Alsbjerg og Paw Koch enige om.(Fotos: Henrik Fisker)

 

Harvig: Ejendommen har allerede fået et navn. Den skal hedde Godset, som dermed føjer sig fint til rækken af de andre lokaliteter, som Horisonten STU de senere år har overtaget – enten som ejendom eller lejemål. De har imposante navne som Palæet, Paladset og Slottet.

– Det er eleverne, som har givet stedet navn. De har i et stykke tid sagt, at de gerne vil ud på en bondegård, siger Paw Koch, der er forstander på Horisonten.

Han tilføjer straks efter, at det ikke er alle elever, der gerne vil flytte på landet.

– Alle vores unge er ikke en ens gruppe. Nogle trives med stort socialt fællesskab i byen, mens andre har brug for ro i hovedet. Og så er der dem, der elsker at passe dyr og gerne vil have mere tid og plads til det. Det er ikke mindst dem, der glæder sig til at flytte herud, siger han.

Første gang uden for byen

Den nye landejendom er den 11. adresse, som Horisonten tager i brug. Men det er den første uden for Store Heddinge by. Nærmere bestemt ligger den ved Harvig på Korsnæbsvej, der forbinder Højerup med Rødvig.

Læs hele artiklen i ugens udgave af Stevnsbladet.

Skriv en kommentar