(Last Updated On: 9. juni 2015)

Siden januar har næsten 1.800 6.- og 7.-klasseelever fra 90 klasser kæmpet og svedt i lokale roklubber landet over. Eleverne har deltaget i Danmarks Stærkeste Klasse – en skoleturnering arrangeret af Dansk Forening for Rosport og støttet af Nordeafonden, hvor de har konkurreret om at blive blandt de hurtigste

Stærkeste klasse1

Der var flotte placeringer til eleverne fra Stevns. (Foto: Roklubben Stevns)

HÅRLEV: I sidste uge blev Danmarks Stærkeste Klasse 2015 kåret. De otte bedste 6. og 7. klasser havde kvalificeret sig til et finalestævne i Sorøhallen. Det blev 6.B fra Hotherskolen, der roede sejren hjem.

Til lyden af kampråb, hvin og klapsalver blev der dystet i otte romaskiner mellem otte klasser ad gangen; distancen var på 4.000 meter. Der var tæt løb, men 6. B fra Hotherskolen løb af med sejren. Klassen fra Hårlev kom i mål med tiden 14.49,2 – en klar forbedring af tiden, som de kvalificerede sig til finalen med; den var 16.44,0.

6.A fra Store Heddinge Skole indtog andenpladsen, mens 6. klasse fra Skelbæk Friskole kom ind på en tredjeplads.

Til 7. klassernes finale kom Stevns Friskole i mål på en flot tredjeplads, mens Ulkebøl Skole og Haldgård Skole løb af sted med hhv. anden- og førstepladsen.

Eleverne fra de stevnske skoler har trænet op til konkurrencen i tæt samarbejde med Roklubben Stevns.

Skriv en kommentar