(Last Updated On: 2. august 2022)

Bjarne Hilmersson har i et utal af indlæg, igen og igen, gentaget, at de gamle på plejehjemmene ikke skal spises af med ”flere dage gammel mad”- i sandhed en ”objektiv” beskrivelse.

I stedet skal institutionerne overalt dufte/ose af frisklavet mad, som om alle synes om de samme lugtpåvirkninger.

Bjarne Hilmersson (BH) har også efterlyst mere debat i Stevnsbladet. Han kan passende begynde med sig selv, ved at svare på nogle af de kommentarer der går i modsat retning af hans mantra.

Hvordan forholder han sig eksempelvis til, at Lungeforeningen har mados på listen som noget lungesvage (vi gamle er generelt lungesvage) skal undgå?

Stevns kommune har givet en holdbar begrundelse for kommunens valg, hvorfor er det ikke kommenteret?

Jeg spiser i øvrigt ofte flere måneder gammel mad; der er noget, der hedder en dybfryser.

Jeg kan give BH ret i, at nogle politikere har brudt et valgløfte, det var tåbeligt at de hoppede på den limpind, men hellere blive sent klog end aldrig klog.

Niels Hansen 79 år og KOL-ramt
Gl. Køgevej 32
Klippinge

Skriv en kommentar