(Last Updated On: 3. maj 2019)

Bibliotekets nye „facade”. (Foto: Nikolaj Andersen)

Mysterie: Det ser en smule dramatisk ud, når Stevns Bibliotek i Store Heddinge er godt gemt bag et stort plankeværk.

– Det er nu ikke for at holde lånerne væk, at vi har gemt biblioteksbygningen bag det store planteværk, siger biblioteksleder May-Britt Diechmann og fortsætter:

-Tværtimod så er vi faktisk rigtig glade og taknemmelige over, at det nu er blevet muligt med en renovering af facaden, da murværket er revnet og afskallet flere steder. En renovering har været tiltrængt i et par år, og nu er det endelig blevet muligt at nå hele vejen rundt, forklarer hun.

Færdig inden sommer

Renoveringen af bygningen kommer ikke til at ændre på hverken åbningstider eller øvrige aktiviteter på biblioteket, og når hele facaden er shinet op, så lover May-Britt Diechmann at bygningen igen bliver malet i den samme smukke, gule farve.

Hele projektet forventes at tage et par måneder.

kic

 

Skriv en kommentar