(Last Updated On: 28. oktober 2015)

Ruth-Stevnspris-2014Ruth Larsen modtog Stevnsprisen i 2014. Her står hun ved overrækkelsen sammen med formanden for Folkeoplysningsudvalget Kurt Jacobsen. (Arkivfoto: Charlotte Skøtt)

Siden 1993 har folkeoplysningsudvalget i Stevns kommune årligt uddelt Stevnsprisen. Prisen er gået til en forening eller person, der har gjort en god indsats for det kulturelle eller foreningslivet i kommunen

STEVNS: I 2014 gik prisen til Ruth Larsen for sit frivillige arbejde i Stevns Lokal Radio igennem 26 år, heraf som formand i 16 år. Ruth har gennem årene været en sand ildsjæl, som har krydret lytternes ører med god musik, spændende interviews og ikke mindst været med til at kæmpe for lokalradioens fortsatte eksistens.
Alle kan indstille en person eller en forening, og prisen bliver uddelt en gang årligt, så hvem, der skal modtage dette års pris, er op til borgerne på Stevns. Folkeoplysningsudvalget vil ud fra de begrundede forslag stå for udvælgelsen.
Deadline for indsendelse af kandidater til Stevnsprisen 2015 er den 31. oktober. Prisen overrækkes den 10. december. For yderligere oplysninger eller indsendelse af forslag til en person eller forening, der har fortjent prisen, send en e-mail til yaszac@stevns.dk.

Stevnske medaljetagere
Stevns kommune vil endnu engang gerne give de idrætsudøvere, der bor på Stevns eller repræsenterer en stevnsk forening – og som har præsteret noget ekstraordinært – et skulderklap. Derfor vil der samtidig med uddelingen af Stevnsprisen også være et medaljevinderarrangement.
I 2014 blev Pelle-Oskar, Anne Holm og Emil Holm hædret for deres flotte DM resultater i bl.a. triatlon.
Enkeltpersoner eller foreninger, der ønsker at deltage i dette, er selv ansvarlige for at tilmelde medaljevinderne. Tilmeldingen vil foregå ved at sende en e-mail til yaszac@stevns.dk senest den 31. oktober 2015.
Kriterierne for at komme i betragtning kan ses på stevns.dk.

 

Skriv en kommentar