(Last Updated On: 21. marts 2017)

Flygtningehjælpens Hverdagsrådgivning har været i gang på Stevns i fire måneder. (Privatfoto)

Store Heddinge: Hver torsdag er der travlt på Store Heddinge bibliotek med rådgivning af flygtninge om store og små ting, som kan volde store eller små bekymringer og problemer.

En gruppe på seks frivillige rådgiver hver torsdag eftermiddag fra 15-18 i Dansk Flygtningehjælps hverdagsrådgivning.

Det kan være problemer med at forstå breve fra det offentlige, f.eks. fra Udbetaling Danmark eller fra Region Sjælland om undersøgelse på sygehus.

Flygtningehjælpen er klar

Nogle af sagerne kan være komplicerede. Det kan være ansøgninger om familiesammenføring, men også forholdsvis almindelige og ikke komplicerede opgaver, men som kan være svære at overskue, når man ikke kender det danske samfunds krinkelkroge.

– Rådgiverne har meget forskellig baggrund. Nogle er uddannede og pensionerede socialrådgivere, andre er bare engagerede borgere i Danmark, fortæller Ulla Kellermann fra Hverdagsrådgivningen, som også understreger, at man ikke står alene med råd og vejledning:

– Rådgiverne har mulighed for at søge støtte hos Dansk Flygtningehjælps rådgivning i København, og spørge til råds der, siger hun.

Håb om at udvide

Rådgivningen foregår i øjeblikket kun på Store Heddinge bibliotek, men det er Lone Kellermanns håb, at kunne udvide med åbningstid på Hårlev bibliotek.

Der er således plads til flere rådgivere. Har man mod på dette arbejde, så er det bare om at komme til Store Heddinge bibliotek om torsdagen mellem kl. 15 og 18.
sky

 

Skriv en kommentar