(Last Updated On: 28. maj 2020)

Stevns: Har du nogensinde tænkt over, hvorfor den vej, du selv bor på, hedder, som den gør? Nogle kvarterer har fået vejnavne under et fælles tema, for eksempel de danske øer, forskellige frugttyper, fuglearter og kendte personer, mens andre veje henviser til deres placering i forhold til kompasretningen eller specifikt har taget navn efter byen, de ligger i.

I dag besluttes nye vejnavne i Stevns Kommune i det politiske udvalg Plan, Miljø og Teknik (PMT), som træffer deres endelige beslutning på baggrund af en indstilling fra en byggesagsbehandler i Teknik & Miljø.

I gamle dage, var det anderledes, for da blev vejene typisk opkaldt efter deres funktion eller omgivelser. Det får man mange eksempler på, hvis man kører en tur rundt i Stevns Kommune, for her passerer man adskillige vejskilte med pudsige navne.

Redaktionen har spurgt Stevns Lokalhistoriske Arkiv om hjælp til forklaringen bag nogle af dem.

Tre der ender på ’-krogen’

’Olde’ kan både betyde græsmark og et aflangt kar eller trug. (Foto: Rikke Michael Hansen)

Lidt uden for Arnøje i Frøslev Sogn ligger ’Pølsekrogen’. Formanden for Stevns Lokalhistoriske Arkiv, Poul Henriksen oplyser, at sådan har vejen heddet siden 1891.

Han kan videre fortælle, at såvel ’pølse’ som ’krog’ bruges om en vej, der ender blindt. Og det er netop hvad den omkring 500 meter lange Pølsekrogen gør, og så har den kun ulige vejnumre, der går fra 1 til 9.

På den modsatte side af Arnøjevej, godt en halv kilometer nærmere Store Heddinge, ligger ’Stubbekrogen’ i Hellested Sogn. Vejen blev navngivet i 1796, og dengang sagde man stubbi, som betyder en samling af stubbe. Stubbekrogen er cirka dobbelt så lang som Pølsekrogen, mens antallet af vejnumre er det samme, omend der både er lige og ulige numre: 1, 2, 3, 4 og 6.

Nordpå, midt imellem Gjorslev Gods og Magleby ligge ’Oldekrogen’, som er en blind sidevej til Pilevej i Magleby Sogn. Oldekrogen er ifølge arkivformandens oplysninger et andet navn for Magleby Markjorder, og sådan har den heddet siden 1892. ’Olde’ kan både betyde græsmark og et aflangt kar eller trug.

Fra før udskiftningen

Såvel Stubbekrogen som Oldekrogen er navne, der stammer fra gamle Markjorder eller Ejerlav, som i dag er en betegnelse for en del af en ejendoms eller et jordstykkes matrikelnummer.

Før udskiftningen i slutningen af 1700-tallet var det betegnelsen for det fællesskab, som en landsbys gårde havde omkring dyrkningen af landsbyens jorde.

Ifølge Geodatastyrelsens Ejerlavsfortegnelser var Ejerlavet oprindeligt betegnelsen for en ”grundejerforening”, og den tog sig af alle forhold, der stod i forbindelse med jordfællesskabet. Ejerlavet går formentlig ligeså langt tilbage som jordfællesskabet, hvilket vil sige til 1200-tallet – og formentlig tidligere. Ordningen udsprang ikke af lovgivning, men af skik og brug og kunne variere fra landsby til landsby. Medlemmerne i Ejerlavet var byens gårdmænd, som traf fælles beslutninger om de forskellige markarbejders påbegyndelse, om fællesgræsningen, om åbning og lukning af gærderne, altså de hegn, som beskyttede de dyrkede arealer, med videre.

Ejerlavene mistede deres betydning i forbindelse udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Udskiftningen skete som regel samlet for et helt ejerlav, og derfor bevaredes ejerlavenes navne ved udarbejdelse af en matrikel i 1844, hvor enhver ejendom fik et matrikelnummer, der knyttedes til et ejerlav og et sogn som beskrevet ovenfor.

Ved skov og klint

Andre eksempler på vejnavne, der stammer fra Markjorder er Råhovedvej og Mandehoved.

Råhoved Skov, senere Råhovedvej, stammer fra 1681 og er en sammensætning af dyrebetegnelsen rådyr samt ’hoved’, der betyder fremspringende hjørne eller bakke af skov, hvilket meget fint beskriver vejens forløb fra Klippinge by mod Gjorslev Gods, hvor den cirka midtvejs i et par skarpe sving passerer Råhoved Skov.

Vejnavnet Mandehoved er fra 1690, og som Poul Henriksen forklarer, så kan et ’manehoved’ sammenlignes med en pynt, hængende ud over klinten, netop som vejen også ender, på kanten af og parallelt med Stevns Klint ved Stevns Naturcenter.

En skør eng?

Lige uden for Store Heddinge ligger hhv. Skørengen Øst og Skørengen Vest. Er det så fordi, der har ligget en skør eng? Eller måske har der boet en skør familie på en eng?

Nej, forklaringen kræver et tilbageblik på datidens sprog, og Poul Henriksens bud er, at vejnavnet muligvis kan kobles til ordet ’Skyrth’, som betyder nedskæring, skår eller rende.

Stavemåden har gennem tiden ændret sig: I 1780 var vejnavnet Skiøringen. I 1852 Skjørringen og først i 1911 Skørengen, som det står skrevet på vejskiltene i dag.

Læs også: De 100 mest populære vejnavne i Danmark

Vejnavne fra 1300-tallet

Ligesom Skiørengen, har også ’Lejerstofte’ – der er både en Lejerstofte Mark og en Lejerstoftevej – i Lyderslev sogn gennem tiden oplevet ændringer i sin stavemåde.

Helt tilbage i 1387 fandtes navnet Legestofftæ, det ændrede sig i 1406 til Legistoftæ, i 1664 til Leistofte og igen i 1790 til Leirstofte. Toft er for øvrigt en indhegnet byggeplads og særjord ved gården.

Vi skal tilbage til 1370 for at finde den oprindelige stavemåde, og betydning, bag navnet Seinhuus og Seinhuusvej beliggende mellem Klippinge og Store Heddinge i Store Heddinge landsogn. Vejen er måske opkaldt efter kvindenavnet Signe og hendes hus. I 1370 hed den Seinehus – Signehws, i 1540 Senhus, og i 1682 Segne Huus Gård, Seigne Gård.

Vind, skov og pløre

Lidt uden for Tommestrup ligger den blinde vej ’Vindehuse’ ud til kanten af Stevns Klint.

– Vejen fik sit nuværende navn, Vindehuse, i 1907. I 1682 var marknavnet ’Windis Ager’, hvilket betyder et bugtet terrænforhold, fortæller Poul Henriksen.

Så det er altså ikke, fordi husene på lige netop denne vej er særligt vindomsuste, men måske var der engang lidt bakker i området, som har lagt navn til vejen.

En anden sidevej til Hærvejen, nær Sigerslev, er ’Eskesti’. Vejen hed i 1690 Eske Sti Skov, hvilket i 1852 blev ændret til Æskesti – agerskov og sti. Det har formentlig været en sti, der ledte ind i en skov, men i dag fører vejen ned til Stevns Kridtbrud og Omya.

Plushuset i Rødvig, som har givet navn til plejehjemmet Plushøj. (Fotograf ukendt, foto venligst udlånt af Stevns Lokalhistoriske Arkiv)

– Plushusene, eller fiskehusene, som de også blev kaldt, var to huse, der lå ved Højstrup Strand, som vi kender historien på tilbage fra 1660. De var begyndelsen til nuværende Rødvig by, som jo ikke er meget mere end 170 år gammel. Plejecenter Plushøj har fået navnet efter de to plushuse, oplyser Poul Henriksen.

Plus betød i tidligere tider dynd, altså mudder og pløre, og i 1781 var betegnelsen Pluse Huset, i 1853 ændrede det sig til Plushusene.

Slågård, Slågårdsvej og Slågårdsskov ligger i Frøslev sogn. Det blev i 1682 stavet Slaugård, og i 1852 ændret til Slågårdshuse.

– Det er muligvis en plantebetegnelse for slåen og gærde i indhegnet område, lyder buddet fra Stevnsarkivets formand.

Kender du til en sjov eller informativ historie bag et vejnavn på Stevns, så hører vi den gerne.
rmh

Skriv en kommentar