(Last Updated On: 20. august 2019)

Fra tidligere kræmmermarked i Varpelev. (Arkivfoto)

Varpelev: Søndag den 1. september kl. 10 til 15 er der atter kræmmermarked i Varpelev.
25 års jubilæum

Varpelev, som bl.a. er kendt for kampen om trinbrættet, er en aktiv landsby med mange foreninger, der skaber liv i byen.

For 25. gang indbyder byens foreninger til hyggeligt kræmmermarkedet ved Varpelev Forsamlingshus, og der vil være masser af boder både ude og inde, hvor de mange kræmmere sørger for, at det er muligt at gøre et godt fund.

Ledige stadepladser kan lejes ved at ringe til Reinar tlf. 56579030 eller 21792658.

Guf, guf og lagkager

Det er tre af byens foreninger, der arbejder sammen om at få Kræmmermarkedet til at blive en god oplevelse for alle: Forsamlingshusforeningen, Borgerforeningen og Familie og Samfund.

– Til kræmmermarkedet bliver der kræset for kræmmerne fra den tidlige morgen med kaffe og hjemmebagte boller, fortæller Birgit Maxner, som er formand for Borgerforeningen.

– Men også publikum bliver der hygget om. Der bliver mulighed for at få stillet den værste sult. Der sælges nemlig pølser både inde i huset og fra grillen udendørs.

Der er også tradition for, at man kan købe en portion forloren skildpadde med æg. Til de tørstige sælges selvfølgelig øl og vand, og til kaffen er der de lækreste lagkager, lokker Birgit Maxner,

Specielt: Flagkonkurrence

Succesen fra de foregående år med den store flagkonkurrence bliver gentaget.

Man køber et flag, som plantes indenfor et afgrænset område. Sidst på dagen trækkes der så lod om en placering i feltet. Der er mange dejlige præmier.
Der vil også være lotteri med mange fine præmier fra vore mange sponsorer.

Men det bedste af det hele er, at der er gratis adgang.
sky

Skriv en kommentar