(Last Updated On: 20. oktober 2021)

Koncert med Rasmus Dissing i front på scenen i Snurretoppen den 26. oktober

De vil hylde Benny Andersen med sang og musik. Fra venstre Morten Lund, Henrik Gunde, Rasmus Dissing og Jens Jefsen.
(Pressefoto)
Musik: Danmark mistede i 2018 nationalpoet, forfatter, pianist og komponist, Benny Andersen, som sammen med trubaduren Povl Dissing, henrykte den danske folkesjæl med Svantes Viser og mange andre dejlige sange.
Men nu har Dissing junior, Rasmus Dissing slået guitaren sammen med bassisten Jens Jefsen, trommeslager Morten Lund, og pianisten Henrik Gunde, sidstnævnte kendt fra DR’s Big Band, og tirsdag den 26. oktober kl. 20 optræder de Povls og Bennys univers og de elskede sange og tekster.

En kulturel godbid

Det er kulturforeningen Spilledåsen, der er arrangør, ofr formanden Poul Erik Madsen, er stolt over at kunne præsentere en kulturel godbid af dette kaliber.
 – Rasmus Dissing er naturligvis vokset op med sin fars fortolkninger i ørerne, men har sideløbende udviklet sin helt egen stil, bl.a. sammen med broderen Jonas og vennen Las. Nu er han klar til at tage fat om Bennys og faderens repertoire, og han gør det med en overbevisning, der er den rene fryd, fortæller musikformanden.
Bestil billetter online
: Koncerten afholdes i biografen Snurretoppens lokaler i Algade 32, Store Heddinge, tirsdag efter efterårsferien, den 26. oktober kl. 20.
 Billetter kan bestilles online på www.spilledaasen-stevns.dk eller billettelefon 3057 1999.
 Det koster 250 kr. per billet, med mindre man er medlem og slipper med 225 kr., og det koster 50 kr. om året at være medlem, og da medlemmerne får 25 kr. i rabat på billetterne, så er medlemskabet tjent ind efter to koncerter.
 sky

Skriv en kommentar