(Last Updated On: 19. maj 2016)

21MSB PIdasbuketIdas buket til kronprinsessen matchede bæredygtige og feminine blondenederdel

HÅRLEV/KØBENHAVN: Flowers by Ida havde fået det ærefulde hverv, at levere buketter til Copenhagen Fashion Summit 2016 – verdens største topmøde om at fremme bæredygtig mode.

Rokokobuketten til HKH Kronprinsesse Mary var bl.a. bundet af duftranker, små brændende kærlighed, små hvide grenroser, velduftende pæoner, grassula med hvide blomster, juleroser og velduftende pæoner samt lysegrønne grene.

– Juleroserne var fra min egen have – det skulle også være noget personligt fra mig, fortæller Ida Berg til Stevnsbladet.

Kontraster og spil

Ida havde gjort sig en del tanker om, hvordan buketten til kronprinsessen skulle se ud.

– I Kronprinsessens brudebuket var der duftranker, så der fra vidste jeg, at de blomster kan hun godt lide. Desuden tænker jeg altid – når jeg binder buketter, at blomster klæder hinanden; der skal være kontraster, som spiller mod hinanden dvs. de feminine blomster skal have modspil af nogle lidt robuste blomster som fx her krassula, som er en stenurt/sukkulent type. Yderligere havde jeg stukket bitte små perler på nåle ned i buketten, forklarer Ida.

Kronprinsessen bar i dagens anledning en sommerlig H&M nederdel af H&M’s bæredygtige mærke.

(Foto: Ida Berg. Tekst: Charlotte Skøtt)

 

Skriv en kommentar