(Last Updated On: 30. september 2016)
ind-og-find-lukker

Pernille Rolvung har fået nyt job. Derfor lukker Ind & Find den 7. oktober. Foto: Anders Grann

Onsdag offentliggjorde Pernille Rolvung fra Ind & Find på Nytorv, at butikken lukker fredag den 7. oktober 2016.

På butikkens facebookside kan man læse, at Pernille Rolvung har fået tilbudt nyt job og derfor ikke har mulighed for at køre butikken videre. Sidst på måneden rejser hun til Grønland i forbindelse med sit nye job.

»Jeg vil takke alle I skønne kunder, som har støttet butikken og ikke mindst mig igennem tiden i byen,« skriver hun på siden.

Til Stevnsbladet fortæller Pernille Rolvung desuden, at hun udover de søde kunder også har nydt netværket, der er mellem de forretningsdrivende i byen.

Frem til lukningen er der 50 % på alle varer i butikken.

sr

 

Skriv en kommentar