(Last Updated On: 3. juni 2021)

Højstrup/Mandehoved: Der har onsdag eftermiddag den 2. juni været indbrud i og tyveri fra to biler, som stod parkeret ved hhv. Mandehoved og på Højstrupvej.

På Mandehoved er indbrud og tyveri foregået mellem kl. 12.30 og 13.20, hvor den bagerste rude i førersiden er blevet knust. Fra bilen er stjålet en taske med en Sony mobiltelefon, en hundekurv samt en hundetaske.

Det andet indbrud og tyveri er sket lidt senere på eftermiddagen mellem kl. 14 og 15. Også her er en bilrude blevet knust, denne gang højre siderude ved passagersædet foran. Fra personbilen er stjålet en sort dametaske, vist nok af mærket Depeche. Tasken indeholdt bl.a. to punge, den ene af mærket Chanel og den anden af mærket Marc Jacobs. I pungene lå dankort, kørekort og Nem-ID. Endvidere er et Nikon kamera blevet stjålet.

Skriv en kommentar