(Last Updated On: 25. januar 2022)

En del møbler og lamper blev stjålet, så der har været brug for et større køretøj.

Havnelev: Der blev mandag formiddag den 24. januar begået indbrud i en landejendom på Tornebjergvej.

Kl. 13.47 anmeldte ejendommens beboere, at der i løbet af formiddagen havde været indbrud i deres hjem, hvor der blev stjålet en del lamper og møbler.

Indbruddet er blevet begået mandag mellem kl. 07.45 og 13.40. Tyvene er kommet indenfor i huset ved at bryde et vindue op. Herefter har de afmonteret lamper og stjålet møbler fra flere rum.

En patrulje kørte til stedet og foretog en gerningsstedsundersøgelse og sagen efterforskes nu af politiet.

– Omfanget af kostervalget gør, at det har krævet en større bil at borttransportere tingene. Ligesom det også har krævet et større arbejde at flytte møblerne fra huset ud i bilen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Vidner, som har bemærket et større køretøj på Tornebjergvej i Havnelev mandag formiddag/middag, eller som har set aktivitet i området, der kunne været mistænkeligt, bedes kontakte politiet på telefon 114.

Skriv en kommentar