(Last Updated On: 19. december 2014)

Martin-gufMartin ‘Guf’ fortsætter  ikke med Lokal Kærlighed i den gamle bådebyggerhal på værftet i Rødvig

RØDVIG: ”Vi fik besked i forrige uge fra Line Udby om, at hun personligt ikke længere var en del af Lokal Kærlighed – og der gik derefter ikke mere end en lille uges tid før vi også modtog en opsigelse af forpagtningsaftalen fra Martin ‘Guf’”, oplyser Jens Rolighed fra Rødvig Skibs- og Bådværft, og fortsætter:
”Vi havde ellers aftalt, at de kunne få lov at holde julefrokoster, på trods af problemer med at overholde forpagtningsaftalen og de dertilhørende betalinger”.
Jens og Per Rolighed siger til Stevnsbladet, at de er oprigtigt kede af at Martin og Line ikke vælger at fortsætte det gode koncept, de havde startet op.
”Situationen for os er så ny, så når vi har afsluttet julesalg af røget fisk de næste par weekender i det, der så nu ikke længere er Gufs ‘Fiskehus’ på værftet, så skal vi lige sunde os lidt og derefter undersøge, hvad mulighederne er for fremtiden i vores – synes vi selv – unikke restaurant, fiskebiks og i iskagehus”, understreger Jens Rolighed.
cs

 

Guf

Skriv en kommentar